Page 77 - PPL-2025-9fag
P. 77
Luftfartsret
Ukontrolleret flyveplads
På ukontrollerede flyvepladser med radio eller FIZ informerer man på radioen
om, hvad man foretager sig. Det er vigtigt at se sig godt for, før man taxier ind
på en bane.
Ukontrolleret flyveplads med AFIS yder:
- Flyvepladsflyveinformationstjeneste
- Flyveinformationstjeneste
- Alarmeringstjeneste
Tilbage til indholdsfortegnelse
1.5.6 Informationer om lufthavne
Når man skal flyve til en fremmed flyveplads, er det vigtigt, at man kender alle
oplysninger om denne.
1.5.6.1 Flyvepladskort i VFG
I VFG finder du oplysninger om alle offentlige flyvepladser i Danmark.
Også en del private flyvepladser er nævnt under AD 4 i VFG. Husk, at hvis du
flyver til en privat plads, skal du kontakte pladsens ejer for at få tilladelse til at
bruge banen.
Vi vil nu kigge nærmere på de oplysninger, VFG giver om en ganske almindelig
offentlig flyveplads.
VFG finder du på NAVIAIR-AIM.
Skriv ICAO-stedindikatorerne i søgefeltet.
Vælg den fil med ”efternavnet” ”VAC”.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 77