Page 42 - BEG-2023
P. 42
© Henning Bach Andersen
Meldingen skal indeholde oplysning om, hvad piloten agter at foretage sig samt
tidspunkt for næste opkald.
Hele meldingen skal sendes 2 gange for at give modtageren større mulighed for
forståelse.
• Eks: ”Billund Twr. OYBKA transmitting blind passed Give 43 calling north of
the airfield 47 – i say again – Billund Tower OYBKA transmitting blind
passed Give 43 calling north of the airfield 47”
Hvis flyet er udstyret med transponder, squawker du 7600.
Hvis en jordstation ikke kan komme i forbindelse med dig, vil den forsøge andre
muligheder; f.eks. at sende på navigationshjælpemidler, som jordstationen ved, at
du bruger.
Jordstationen vil også transmittere blindt til dig og f.eks. give instruktion om, at hvis
du hører meddelelsen, så SQUAWK Ident eller lign.
Den kan også bede dig lave et drej i en bestemt retning, og hvis den ser dig udføre
dette, så kan den jo give videre instruktioner.
• Eks: ”OY-BKA Billund TWR if you read make a left turn - I say again if you
read make a left turn”
Reglerne foreskriver, at et luftfartøj der har radiofejl og flyver
VMC, med alle midler (telefon – datalink) forsøger at få kontakt
med flyvepladsen, og lykkes dette ikke, skal det fortsætte VMC og
lande på nærmeste egnede flyveplads, uanset om radiokontakt er
krævet. Derefter skal han melde landing. Under anflyvningen skal
han holde øje med lyssignaler fra tårnet.
42