Page 21 - 2023_Neat
P. 21

Man må heller ikke gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj, hvis man på

             grund af:

                -  svækkelse

                -  overanstrengelse

                -  mangel på søvn

                -  påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler
                -  eller af lignende årsager

             befinder sig i en sådan tilstand, at man er ude af stand til at gøre tjeneste på et

             luftfartøj på fuldt betryggende måde.



             Følgende dokumenter vedr. flyet skal medbringes under flyvning:

                a.  Registreringsbevis

                b.  Luftdygtighedsbevis med tilhørende flyvehåndbog

                c.  Rejsedagbog

                d.  Hvis der er radio, tilladelse fra P&T til oprettelse og drift af radio og deraf

                    følgende dokumenter

                e.  Liste over procedurer i forbindelse med interception (se listen i afsnit om
                    interception)

                f.  Checklister



             Seler

             Hvis besætningen udgøres af 1 person, skal der anvendes seler under hele

             flyvningen. Lændeseler er obligatorisk, og hvis der er skulderseler, skal de også

             bruges. Hvis besætningen består af flere, skal seler anvendes under start og

             landing, samt når fartøjschefen beordrer det.


             Rygning

             Det fremgår af flyvehåndbogen, om rygning ombord er

             tilladt. Hvis det er tilladt, er det kun for siddende personer.

             Rygning er forbudt under start og landing, samt når

             fartøjschefen skønner det.






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            21
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26