Page 232 - 2023_Neat
P. 232
METAR
0850 METAR ekka 250850z 16008kt 130v200 0800 r09/1200u br sct007 bkn009 05/05 q1007=
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
METAR’en er en lang række af tal og bogstaver. Under den her viste række er tal
fra 1 til 9. Disse tal refererer til forklaringen på METAR’en, som du finder de næste
sider.
1. Observationssted, her Karup
2. Tidspunkt, her den 25. kl. 08.50 UTC
3. Vindretning i grader med 3 tal, efterfulgt af vindstyrke i kt. i to tal. Her
kommer vinden fra 160 grader (i forhold til sand nord), mens vindhastigheden
er 8 kt. Hvis vinden pludselig øgedes med 10 kt eller mere indenfor de seneste
10 min. ville der stå 16008g18kt. Står der VRB 05kt, betyder det, at vinden
kommer fra varierende retninger og har en hastighed på 5 kt. Står der 000 for
vindretning og 00 for hastighed, er det vindstille.
4. Hvis vindretningen indenfor 10 minutters perioden kommer fra skiftende
retninger, skrives de to yderretninger adskilt af et v. Denne angivelse kommer
umiddelbart efter vindretning og styrke. Her varierer vindretningen mellem
130 og 200 grader.
5. Meteorologisk sigtbarhed i 2 meters højde angivet i meter. Her 800 m. Sigten
angives som 4 tal. Står der 9999, betyder det en sigt på 10 km eller mere. Hvis
sigtbarheden i en bestemt retning er under 1500 m, eller under halvdelen af
den angivne sigtbarhed, angives denne efterfulgt af én af de 8
kompasretninger. F.eks. 1500NW. Hvis dårlig sigt observeres i flere retninger,
skal den operativt vigtigste retning angives. Lav tåge eller lav snefygning
fremgår ikke af MET sigt, da det sker under 2 meters højde. Det vil være
meddelt under vejr (6) som MIFG (lav tåge) eller DRSN (snefygning). Husk MET
sigt og flyvesigtbarhed er ikke det samme. Flyvesigtbarhed er sigten fra flyet
og fremefter i flyveretningen. Denne kan i modlys være dårlig. I AUTO reports
NDV som betyder: Non Directional Visibility.
6. Banenummer og banesynsvidde (RVR) Runway Visuel Range. Her bane 09 med
en sigt på 1200 m. Det lille u (for up) angiver, at RVR de seneste 10 min. er
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 232