Page 151 - PPL-2025-9fag
P. 151
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
Ødelægges en perifer nerve, dør den helt ind til rygmarven. Den perifere nerve
kan vokse ud igen, men det sker meget langsomt med 1-2 mm om dagen og kun
i begrænset omfang.
Nerveskader giver derfor meget ofte varige skader.
Da nervesystemet er meget komplekst, kan skader på hjernen, rygmarven eller
de perifere nerver give meget forskellige symptomer. Det kan fx dreje sig om
hovedpine, svimmelhed, svigt af balance eller koordination, svaghed,
følelsesløshed, hukommelsestab, besvær med at forstå og opfatte, kramper og
tab af bevidsthed.
Tilbage til indholdsfortegnelse
2.5 Sanserne
I det efterfølgende kigger vi på sanserne enkeltvis.
Vi har forskellige sanser: fx balance, syn, hørelse, lugt, smag og følesans.
Lugte-, smags-, og følesanserne kommer vi dog let hen over, da de sjældent
spiller en afgørende rolle i vores virke som piloter.
Vi vil i det følgende se nærmere på de forskellige sanser.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 151