Page 293 - PPL-2025-9fag
P. 293
Meteorologi
3.6.8 Sigtbarhed – begreber og terminologi
Sigtbarhed er yderst vigtigt for flyvning, og nedsat sigtbarhed kan have
katastrofale følge, hvis man begiver sig ud i det.
Tåge udgør et problem under start og landing, på grund af den reducerede
sigtbarhed. Da tåge er defineret ved en sigtbarhed ved jorden på mindre end
1000 m, er det jo ikke et problem for VFR- flyvning, for den kan ikke foregå
under disse værdier.
Tågedis og tørdis kan derimod give problemer for VFR-flyvning, for her er
sigtbarheden op til 5 km.
Sigtbarhedens størrelse afhænger af flere faktorer:
- antal vanddråber og forureningspartikler i luften
- sigtmærkets farve, kontur og størrelse
- baggrundsfarve og -belysning
- observatørens syn
3.6.8.1 Skyhøjde / skybase
På en dag med klart definerede skyer
angives højden fra jordens overflade til
underkanten af skyerne.
Skybase = underkanten af skyerne.
Angives fx BKN 008, betyder det, at der er
skyet med base i 800 fod.
3.6.8.2 Vertikal visibility (VER VIS)
Ved vertikal visibility (lodret sigtbarhed) forstås den maksimale afstand, hvori
man lodret kan skelne en genstand fra omgivelserne. VER VIS anvendes når
snefald, tåge eller tyk dis forhindrer, at skyer eller himmel kan ses.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 293