Page 820 - PPL-2025-9fag
P. 820
Navigation
Langs siderne er der også vigtige afmærkninger
- Længdegrader i grader og minutter står øverst og nederst på kortet
- Breddegrader er angivet i begge sider, også i grader og minutter.
For begges vedkommende gælder:
o hele og halve grader er vist med tal
o tiendedele er afmærket
På ICAO-kortet vil en kompaslinje bue en smule, mens en storcirkel vil være en
ret linje.
Under flyvning over korte distancer flyver man efter den samme kurs hele vejen,
dvs. efter kompaslinjen, mens man ved flyvning over større strækninger, af
hensyn til tid og brændstof, vil lægge kursen efter storcirklen.
9.4.3.3 Målestoksforhold og skalaangivelse
Til flyvning i Danmark anvender vi normalt kort i:
skala 1:500.000 hvor 1 cm på kortet svarer til 5 km i virkeligheden.
ICAO-Kortet har skala 1:500.000, som, uden forvrængning, er gældende for de
opgivne paralleller.
På et kort med en mindre skala vil kun en mindre del af Danmark kunne være
med, mens et kort med en større skala, afhængig af skala og kortstørrelse, vil
kunne have en stor del af Europa med.
Ud over ICAO kort 1:500.000 er der udgivet et specielt kort i målestoksforholdet
1:250.000, som dækker Sjælland og det specielle Copenhagen Area.
- På et kort 1:500.000 svarer en cm til 500.000 cm som er 5 km.
- På et kort 1:250.000 svarer en cm til 2,5 km
Nederst på kortet er vist et måleskema med afstande i Km og Nm
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 820