Page 19 - N-BEG - 2023
P. 19
© Henning Bach Andersen
Fulde kaldesignal Forkortet kaldesignal
A) OYABC OBC eller OABC
GALKR GKR eller GLKR
4XLLK 4LK eller 4LLK
N52876 N76 eller N876
Cessna SEDKL Cessna KL eller Cessna DKL
B) Scandinavian YABC Scandinavian BC eller Scandinavian ABC
C) Scandinavian 531 Kan ikke forkortes
Ved udvekslinger af meldinger indenfor samme opkald kan kaldesignalet
undlades.
Et luftfartøj af kategorien ”HEAVY” skal ved første opkald tilføje ”HEAVY” til
kaldesignalet. Fx ”STERLING 543 HEAVY”
Først når jordstationen har forkortet kaldesignalet, må flyet anvende den
forkortede form.
Hvis der er mulighed for forveksling med andre fly, bruges fuldt kaldesignal.
Også i nød- og ilmeldinger og meldinger vedr. radiofejl bruges fuldt
kaldesignal.
Tal og talgrupper
Tal og talgrupper afsendes på samme måde, som de siges i almindelig tale. Tal i
tusindgruppen under ti tusinde (bortset fra QNH / QFE) kan opdeles i to gange
to talgrupper. Fx må 3764 udtales som enten ”tre tusind syv hundrede fire og
tres” eller ”syvogtredive fireogtres”.
Pejlinger og kurser angives med 3 cifre, f.eks. ”kurs nul tyve” (020)
I tal, der indeholder komma, skal komma nævnes.
Ved angivelse af kanaler for VHF frekvenser, angives 6 cifre, med mindre femte
og sjette ciffer begge er nul – hvis dette er tilfældet, angives alene de fire første
cifre.
N-BEG radio 2023 - Midtjysk Flyveskole 19