Page 36 - 2020-operationelle-procedurer-færdig
        P. 36
     Ved start efter et
            tungt fly skal man
            starte så tæt på
            baneenden som
            muligt. Stig over
            de formodede randhvirvler.
            Randhvirvler efter et startende fly vil bevæge sig med vinden og horisontalt bevæge
            sig med 5 kt. til hver side i forhold til banens centerlinje – i vindstille! Er der en
            sidevind på 5 kt. vil den ene randhvirvel blive liggende, indtil den langsomt går i
            opløsning.
            Randhvirvler fra andre baner kan blæse med vinden ind over den bane, du vil starte
            fra.
            Helikoptere skaber også kraftige randhvirvler, især
            når de laver anflyvning til hover.
            Pas på ved taxi ikke at komme for tæt på ”jetblast”
            fra jetfly, det kan let blæse en Cessna omkuld!
            Tilbage til indholdsfortegnelse
            6.9  Banetilstand og bremsevirkning
            Hver årstid har sine udfordringer mht. banetilstand. Vinteren byder på sne, snesjap
            og is, som vanskeliggør beflyvning og opbremsning. Startløb forøges alt efter hvilke
            typer belægninger, der er på banens overflade.
            På større pladser har man måleudstyr til at måle friktionsværdi og bremsevirkning
            på baner.
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020          36
     	
