Page 66 - 2021
P. 66
Man kan gøre opmærksom på en nødsituation på en nødsituation på flere måder:
- Afgive et signal bestående af gruppen SOS radiotelefonisk eller på anden
signaleringsmåde ( )
- Afgive et signal bestående af ordet MAYDAY via radioen (helst 3 gange)
- Afsende raketter eller bomber, der udkaster røde lys, med korte
mellemrum
- Afsende et faldskærmsblus, som viser rødt lys.
- Indstille transponderen på 7700 (medmindre du flyver kontrolleret flyvning
med tildelt transponderkode).
Ulovlig handling (flykapring mm)
Luftfartøjschefen skal så vidt muligt stille transponderen på 7500 mode A.
Eftersøgning og redning
Herunder følger definitioner af betegnelser, der vedrører eftersøgning og redning af
fly og flybesætning.
Flyveredningscentral (Rescue Coordination Centre - RCC): Central, der har til opgave
inden for et nærmere angivet område at sikre en effektiv organisering af
flyveredningstjeneste.
Flyveredningstjeneste (Search and Rescue - SAR): Tjeneste, ethvert tiltag eller
anvendelse af fartøj til brug for eftersøgnings- og redningstjeneste ydet til
luftfartøjer i nød samt til nødstedte fra luftfartøjer.
Anm.: En sådan tjeneste, tiltag eller fartøj behøver nødvendigvis ikke være udpeget
eller udrustet til formålet, men kan med fordel anvendes i forbindelse med
eftersøgnings- og redningstjeneste ydet til luftfartøjer i nød.
Luftfartøjschef (Pilot-in-Command): Den fører, der er ansvarlig for luftfartøjets
føring og sikkerhed i flyvetiden.
Nød (Distress): Situation, hvori man trues af en alvorlig og overhængende fare, og
som kræver øjeblikkelig hjælp.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 66