Page 113 - 2022_Neat
P. 113

trommehinden er ens. Hvis det eustatiske rør, som forbinder mellemøret med

             svælget, er blokeret, får man dannet et hulrum. Det kan være meget smertefuldt,
             hvis trykket ikke er udlignet. Normalt sker trykudligningen ved synkning, hvorved

             det eustatiske rør rettes ud. Derfor får små børn ofte noget at tygge på, især under

             nedstigningen, hvor trykudligningen er vanskeligst. Et overtryk i det eustatiske rør,

             som kan opstå under opstigning, har lettere ved at slippe ud.



             Der findes en metode til udligning af trykket, Valsalva metoden, hvor man ånder

             dybt ind, holder sig for næsen, lukker munden og puster ud. Trykket skulle så gå op

             i det eustatiske rør. Det er dog ikke alle, denne metode virker på. Så tænk på dine

             passagerer, især under nedstigning. Har de det godt, eller skal du korrigere
             nedstigninsvinklen?

             Hvis du lider af høfeber, mellemørebetændelse, kæbehulebetændelse, polypper,

             hævet slimhinde som følge af infektion eller andre ting, som kan påvirke

             trykudligningen, skal du måske hellere blive på jorden.



             Høresansen er vigtigere, end man umiddelbart skulle tro. Man kan få skader på sin

             hørelse i det støjfyldte flyvemiljø. Det kan undgås ved brug af gode ”Head Sets”
             eller høreværn. Støj er kilde til stress. Og selv om man har normal hørelse, kan der

             være situationer, hvor det, man hører, ikke svarer til det, der siges fx ved samtale

             med flyveleder.



             Buegangene

             I det indre øre sidder vores balancesystem med de tre

             buegange anbragt vinkelret på hinanden. På indersiden af

             buegangene er anbragt følehår, og buegangen er fyldt med

             væske (endolymfe), hvis viskositet er som glycerin.

             Buegangene registrerer drejninger af hovedet i enhver retning,

             da væsken har en træghed mod bevægelse. Fortsættes drejningen af hovedet, vil
             væsken i buegangen følge med i samme hastighed, og følehårene vil stå ret op og

             ikke afgive noget signal.

             Det vil sige, at det kun er ændringer i bevægelse som registreres. Holder man



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            113
   108   109   110   111   112   113   114   115   116   117   118