Page 208 - 2022_Neat
P. 208

Kaburatoris

             Et andet problem er karburatoris. Det har ingen tilknytning til den isning, der er

             omtalt i dette kapitel. Det dannes selv i klar luft på grund af temperaturfaldet i

             karburatoren ved fordampning af benzin, samt trykfaldet i venturien.


             Karburatoris kan dannes ved temperaturer op til + 27C, men oftest op til mellem

             +10C og +15C.

             Ved rigtig betjening af karburatorforvarme kan problemerne løses.


             Husk, at hvis der er is i karburatoren, vil det give et fald i omdrejninger. Man vil

             bemærke, at motoren ikke går godt. Man må være forberedt på et yderligere fald i

             omdrejninger, når man giver karburatorforvarme. Efterhånden som isen smelter,

             stiger omdrejningerne igen.



             Det kan være forbundet med masser af besvær at komme ud og få en flyvetur på

             en frostklar dag.

             Det er vigtigt at sikre sig, at der
             ikke er frosset klumper af is inde i

             rorene, da det ødelægger

             afbalanceringen.

             Sørg for omhyggelig rengøring af

             flyet for is, sne og rim.



             Her ses en vinge med et rimlag på ca. 1 til 2

             millimeters dybde. Et sådant lag af rim

             bevirker en reduktion af opdriften på op til
             33% samt en forøgelse af modstanden med

             op til 40%, så det skal væk, før der flyves.



             Flyvning uden at fjerne selv et tyndt lag rim vil medføre øget risiko for isning ved

             flyvning i skyer eller underafkølet nedbør, idet det giver grobund for yderligere

             isning.





           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            208
   203   204   205   206   207   208   209   210   211   212   213