Page 32 - N-beg 2023
P. 32

© Henning Bach Andersen




            Det nyeste system giver flyvelederen disse informationer direkte på

            computerskærmen, så han straks er klar over flyets identifikation og dets flyvehøjde,

            og om man er på vej op eller ned i højde. Derudover genererer computersystemer
            vektorer, som viser flyets position frem i

            tiden, baseret på nuværende flyveretning

            og hastighed. Flyvelederen kan så se, om

            der er eller vil forekomme konfliktende
            trafik.

            Her ses signalet fra et enkelt fly på en

            radargenereret computerskærm.


            Tildeling af en individuel SSR-kode til en VFR-flyvning indebærer ikke, at flyvningen

            kontinuerligt overvåges på radar, eller at flyvningen har modtaget klarering til

            indflyvning i områder, i hvilke VFR-flyvninger i medfør af lufttrafikreglerne, BL 7-1,

            pkt. 4.6.1.1, skal udføres som kontrollerede flyvninger.


            Der er pt. 9 radarer i Danmark, som er koblet sammen elektronisk, så fx flyvelederen

            i Karup kan se flyene taxi på jorden i Kastrup.

            Transponderen er ikke en garanti mod kollision, men den kan reducere faren for

            kollision.

            Med mode C kan du desuden komme i C luftrum.


            Tilbage til vores flyvning fra Roskilde til Stauning.

            I Roskilde blev vi bedt om at SQUAWKE 4231. Det betyder, at vi skal indstille

            transponderen på 4231.

                •  SQUAWK Stand By betyder, at du skal sætte vælgeren på Stand By
                •  SQUAWK mode CHARLI betyder, at du skal stille vælgeren på ALT (Altitude)

                •  SQUAWK IDENT betyder, at du skal aktivere Ident programmet ved at trykke

                    på IDENT knappen. Dit transpondersvar vil så lyse op på flyvelederens

                    radarskærm.


                                                                                                          32
   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37