Page 120 - 2022_Neat
P. 120
1. En situation opstår. Hormoner udløses, puls og
vejrtrækning øges, blodsukker stiger, sanser skærpes,
vrede, angst. Høj grad af
opmærksomhed. Løses situationen ikke på dette stadie, vil der enten ske:
2. Tilvænning eller modstand
Tilvænning: man accepterer situationen og symptomerne aftager
Modstand: kroppen reagerer på situationen og forsøger at
reparere på den ’skade’, der er sket. Hvis dette ikke lykkes
indtræffer:
3. Udmattelse, man giver op (resignerer) og overlader sig til skæbnen.
Man kan dele stress op i 3 niveauer eller trin.
Hvis punkt 2 og 3 fortsætter uden aflastning, indtræder sygdomstegn,
overbelastning, nedsat årvågenhed og sammenbrud. Grænserne for
overbelastning er højest individuelle. Nogle kan vedvarende køre i højt gear,
andre må geare ned. Det gælder også her om at kende og erkende sine grænser.
2.6.3 Alkohol
Vi kender nok alle virkningen af alkohol. Ydeevnen nedsættes ved bare en lille
mængde alkohol, og som noget af det første mister man dømmekraften, når man
indtager for meget.
De lovmæssige krav siger, at ingen, med en alkoholpromille i blodet på eller over
0,20, må fungere som besætningsmedlemmer på et fly.
Én ting er promillen, noget andet er tømmermænd efter en nat i byen. Der kan
sagtens gå 24 timer, før man er 100% ”fit for flight” igen efter at have indtaget
alkohol. Normalt regner man med, at det tager ca. 1 time og 15 min. at forbrænde
én genstand, så man kan nogenlunde regne ud, hvor lang en pause man skal
holde, til indtaget alkohol er forbrændt. Der er ikke måder til hurtig forbrænding.
På engelsk findes et godt udtryk: At least 8 hours from bottle to throttle.
SLV har udgivet en folder om ’Flyvning og alokohol, uforenelige størrelser’. Hent
den her (kræver login på flyveskolens e-learning-del)
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 120