Page 124 - 2020-færdig_Neat

En oplevelse, et rigt miljø af mennesker, farver, musik, lyde, bøger eller lugte og så

videre kan danne læring. Hjerneforskere har ved forsøg i laboratorier påvist, at når

rotter bor sammen med masser af legetøj, så har de et langt større antal af

indbyrdes forbundne hjerneceller end deres ensomme artsfæller, der lever uden

stimulanser.

Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i

synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning har

vist, at hjerneceller (neuroner), som holdes ”i form”, har flere forbindelsesled, flere

synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og

proteinmolekyler.

I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces,

der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største

udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.

Hvordan glemmer hjernen

Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en

række faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.

Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk

alkoholisme kan give skader på hukommelsen.

Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi

lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse af

de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke

finde det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye
forbindelser.

Korttidshukommelse

Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-

kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som

minder meget om hinanden, f.eks. fly og sky.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 124