Page 147 - 2020-færdig_Neat
P. 147
Subsidensinversion/højdeinversion
Subsidens betyder en langsom
nedsynkning af luft over et stort område.
Forekommer især i højtryksområder. Den
o
nedsynkende luft vil opvarmes med 3 C pr.
1000 fods nedsynkning. Laget under 2000
fod vil ikke deltage i denne nedsynkning.
Inversionslaget ligger typisk i 2-3000 fod.
I forbindelse med fronter, hvor varm luft ligger hen over kold
luft, dannes også inversioner. I forbindelse med inversioner vil
der ofte være dis, tåge eller skyer. Der vil være Wind shear
(vindskift) / turbulens. Hyppigst i kolde måneder samt om
natten i sommermånederne.
3.3.4 Barometer, tryk og isobarer
Lufttrykket er defineret som vægten af den luftmængde, som befinder sig over et
2
legeme. En luftsøjle på 1 m vejer 10336 kg. Til måling af lufttrykket bruges et
barometer. Enheden, man aflæser trykket i, er hPa (hectoPascal). 1 hPa = 10,2 kg/m 2
I Danmark er normaltrykket ca. 1013 hPa.
Her ses en principtegning af et barometer.
Dåsen er næsten lufttom.
Sammentrykning eller udvidelse vil få
viseren til at give udslag.
Lufttrykket på en flyveplads’ referencepunkt kaldes QFE. Højdemåleren viser 0 fod,
trykket kan aflæses i vinduet på højdemåleren. Ud fra den aktuelle temperatur kan
man udregne lufttrykket ved havets overflade (MSL). Dette tryk benævnes QFF.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 147