Page 191 - 2020-færdig_Neat
P. 191

Vintervejr

            Vind fra vest

            Vind fra vest fås også om vinteren, når

            lavtrykkene bevæger sig fra det nordlige

            Skotland og ind over Nordskandinavien.

            Det bevirker, at vi får klam, fugtig og
            mild luft ind over Danmark. Advektion af

            varm luft, vil der stå i VMC udsigten. Da

            jordoverfladen som regel er kølig på

            denne årstid, dannes tåge og evt.

            finregn. Temperaturen vil være næsten

            ens dag og nat.

            Vejrudsigten

            Diset og overskyet og i morgentimerne til dels tåget vejr. Der kan falde lidt finregn

            af og til. Temperatur døgnet rundt omkring 5 grader, og vinden bliver let til frisk
            omkring vest.



            Vind nordvest til nord

            Lavtrykket over den Skandinaviske halvø

            trækker kold og oprindelig tør luft ned til

            Danmark. Luften bliver på sin vej

            opvarmet lidt i bunden samtidigt med, at

            der optages fugt, som senere kan give

            byger. Når luften kommer ind over kolde
            landområder, kan det udløse snebyger. En

            del af Danmark kommer til at ligge i læ af

            de Norske fjelde.

            Vejrudsigten

            En del sol, men også mulighed for enkelte

            snebyger ved nordvendte kyster. Dagtemperaturer omkring frysepunktet og jævn

            til frisk vind fra nord og nordvest.



            Tilbage til indholdsfortegnelse
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            191
   186   187   188   189   190   191   192   193   194   195   196