Page 24 - 2023 - N-BEG
P. 24
© Henning Bach Andersen
Et indledende opkald består af, at man udtaler navnet på stationen efterfulgt af eget
fuldt kaldesignal, fx:
➢ Herning Radio
Derefter kalder jordstationen tilbage, evt. med et forkortet kaldesignal, fx:
➢ O-TZ Herning Radio – (KOM)
Nu er kommunikationen indledt, og man er præsenteret for hinanden, så
efterfølgende kommunikation kan ske uden anvendelse af kaldesignaler.
I dette eksempel er brugt frasen ”KOM”, som betyder, at du skal komme med din
melding. ”STANDBY” eller ”VENT” kan også anvendes. Det betyder, at man skal
vente på frekvensen, indtil man bliver kaldt op.
Efter indledende opkald er næste trin i radiokommunikationen, at man siger lidt
mere om HVEM man er, og HVOR man er, og HVAD man vil, fx:
➢ ”Cessna 172, 2 personer ombord, holder ved hangar,
anmoder om afgangsinformationer for en VFR- flyvning
til Stauning”
Svar på dette kunne fx være:
➢ ” OKA Bane 27 i brug vind 280 grader 15 kt QNH 1012,
ingen kendt trafik”
Af sikkerhedsgrunde skal man ”tilbagelæse” vigtige instruktioner. Heriblandt bane i
brug og QNH.
Informationer behøver man ikke at ”læse tilbage”.
24