Page 39 - 2023_Neat
        P. 39
     VFR flyvning uden jordsigt
             VFR flyvning uden jordsigt defineres som VFR flyvning uden
             jordens eller havets overflade i syne.
                -  Piloten: Skal have mindst 150 timers flyvetid som pilot,
                   heraf mindst 75 timer på flyvemaskine.
                -  Flyet: Skal være registreret til IFR.
                -  Planlægning: Vejrmeldinger skal vise, at hele
                   flyvningen kan gennemføres VMC.
                   I TAF for bestemmelsessted, eller påtænkt punkt på ruten hvorfra resten af
                   ruten skal foregå med jordsigt, må mængden af de skyer, der overflyves, højst
                   udgøre 4/8 for hvert enkelt skylag (SCT).
                -  Sigtbarhed: Skal ved jorden være angivet til mindst 5 km.
                -  Fuel: Til destination samt derudover til mindst 45 minutters flyvning med
                   almindelig marchfart.
             Udførelse:
                    -  Der skal afgives flyveplan for flyvningen.
                    -  Må kun udføres som VFR dag.
             Husk, at i luftrum, hvor der er krævet jordsigt, må man ikke flyve VFR uden jordsigt.
             VFR Nat flyvning
             Det er muligt at udvide sit PPL-certifikat til også at måtte flyve VFR-flyvning
             nat. Det er tilladt at flyve VFR-nat under disse forhold:
                    -  Piloten skal have skolet VFR-nat hos godkendt skole/instruktør.
                    -  Flyet skal være godkendt til VFR-nat eller IFR.
                    -  Flyvepladsen skal være godkendt til VFR-natoperationer.
                    -  Hvis man skal have passagerer med, skal man inden for de seneste 90
                       dage have udført 3 starter og landinger, hvoraf den ene om natten (eller
                       IFR).
                    -  Vejr: Mindst 5 km sigtbarhed (BL 7-100) ved jorden. Ingen skyer under
                       1500 fod
             Husk, at der også skal være mindst en alternativ destination, hvor vejret og
             vejrudsigterne overholder disse minima.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            39





