Page 286 - PPL-2025-9fag
P. 286

Meteorologi


                og når opvindene er forsvundet i hele konvektionscellen, begynder slutstadiet.

                Midterstadiet har varet ca. 30 minutter.




                Slutstadiet (Opløsningsfase)

                Energitilførslen er stoppet, og cellen opløses.


                Der  er  kun  nedvinde  tilbage.  Nedbøren  ophører  i  takt  med  nedvindene.

                Temperaturen  bliver  omtrent  som  temperaturen  i  den  omgivende  luft,  og

                skyen opløses langsomt.


                Den kan enten forsvinde helt, eller der kan blive små mængder af lagdelte skyer
                tilbage.


                Slutstadiet tager ca. 15 minutter.




                Tilbage til indholdsfortegnelse




                3.6.5    Vindgradient og vindbyger på start og landing


                Som du så tidligere kan vinden ændre sig under anflyvning af en bane. Dette

                gælder både i styrke og i retning.





                Forhold som CB-skyer giver ofte vindbyger. Vindbyger er en pludselig øgning i

                vindhastigheden, der varer nogle minutter og derefter aftager igen.

                Vindbyger  angives  i  en  METAR  ved  en  pludselig  forøgelse  af

                middelvindhastigheden på 16 kt. eller mere til 22 kt. eller mere og med en

                varighed på mindst 1 minut.


                Når vinden tiltager et øjeblik, kalder man det gust eller vindstød.

                Vindstød rapporteres ved en pludselig forøgelse af middelvindhastigheden på

                10 kt eller mere, og med en varighed på ikke over 1 minut.


                Man  må  tage  sine  forholdsregler  ved  landing  under  forhold,  hvor  der  er

                vindbyger eller vindstød.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            286
   281   282   283   284   285   286   287   288   289   290   291