Page 516 - 2023_Neat
        P. 516
     Denne kurs er jo fundet som kurs i vindstille (TT) korrigeret for vind. Men svarer
             den vind, vi har benyttet i udregningen, ikke til aktuel vind – hvad der ofte er
             tilfældet – vil flyet blive skubbet ud af kurs, hvis der ikke korrigeres herfor.
             Om en korrektion er nødvendig, finder man ud af ved visuelt at sammenholde
             landskabet med kortet. Det er utrolig let at komme væk fra track og meget svært at
             komme tilbage, så man skal hele tiden orientere sig, så man ikke pludselig har
             mistet orienteringen.
             Hvis man er i tvivl om, hvor man er, kan man ofte, ved hjælp af ét eller flere
             navigationshjælpemidler eller ved pejling, selv fastslå sin position.
             Ved en visuel pejling finder man den linje,
             man aktuelt befinder sig på.
             Til at bestemme linjen behøver man to
             punkter på samme linje eller ét punkt og
             en reference-retning. Ved hjælp af to eller
             flere pejlinger kan man finde flyets
             position som skæringspunktet mellem
             linjerne.
             Hvis man pejler to VOR-stationer, kan
             man på samme måde bestemme flyets
             position.
             Skulle du blive ”væk for dig selv” på en flyvning, er hjælpen ikke længere væk end
             tasten på din radio. Kald vedkommende flyveinformationsenhed op og anmod om
             assistance.
             Husk, hvis du har været ”på skovtur”, og du ikke kan overholde de opgivne tider,
             du har angivet i din ATC-flyveplan eller tider, du har i den gældende flyveplan, skal
             du opgive nye forventede tidspunkter, hvis afvigelsen er ± 2 minutter.
                                                                                                              516
                    Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023
     	
