Page 164 - Luftfartsret 2021
P. 164
3.4.3 Jordens overflade og den geostrofiske vind
Vinde opstår som følge af temperaturforskelle og deraf følgende trykforskelle, som
bevirker en gradientkraft (trykændring pr afstandsenhed).
Man opdeler vinde i geostrofiske vinde og vinde i friktionslaget (overfladevinde).
Den geostrofiske vind befinder sig over friktionslaget (laget, hvori vindens
hastighed nedsættes pga. friktion med jorden - 0-2000 fod).
På den nordlige halvkugle vil lavtryk befinde sig til venstre og højtryk til højre i
forhold til den geostrofiske vinds retning.
Når luften bevæger sig fra højt tryk til lavt tryk, vil den blive påvirket af
Corioliskraften.
Tegningen viser en geostrofisk vind (rød pil) mellem 2
isobarer.
Overfladevinden (vinden i friktionslaget) vil være mindre påvirket af
Corioliskraften, fordi vindhastigheden reduceres af friktionen.
Dette bevirker, at vindretningen kommer fra en, i grader angivet, lavere retning.
Friktionen gør, at vindstyrken gradvis bliver lavere fra ca. 2000 fod og nedefter.
Tegningen viser en overfladevind (rød pil) med en
afbøjning på 20-30 grader i forhold til isobarerne.
Over havområder er forskellen mellem den geostrofiske vind og jordvinden ikke så
stor. Vinden over vandet vil være ca. 70% til 85 % i styrke af den geostrofiske vinds
styrke.
0
o
Forskellen i vindretning vil være ca. 10 , hvor den over land er 20-30 .
Vindretninger tæt på jordoverfladen afviger lidt fra den geostrofiske vindretning på
grund af jordens rotation (corioliskraften).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 164