Page 46 - Luftfartsret 2021
P. 46
afgøre, om det var ven eller fjende. Man havde et ”primært” spor på
radarskærmen.
Den tykke hvide streg her på
illustrationen symboliserer
radarsignalet mod flyet.
Det behandles i transponderen, som
sender svarsignal, der kan være den
indstillede kode, flyvehøjden og flyets registreringsbogstaver.
Hvis man nu kunne kode de reflekterede stråler med svar, ville man være kommet
langt. Man opfandt så systemet SSR Radar (Secondary Surveillance Radar), hvor
man forsyner flyet med en transponder, som sender svar med tilbage til radaren,
når den opfanger primære radarsignal.
Svaret fra transponderen i flyet består af 4 talcifre mellem 0 og 7. Der er
mulighed for 4096 forskellige svar fra flyet, alt
efter hvilke cifre piloten har indstillet
transponderen på.
Du ser et billede af en
transponder her.
Står vælgerknappen på OFF, er der slukket for transponderen.
Vi sætter vælgerknappen på SBY (Stand By), når vi under opstart af det elektriske
udstyr kommer til punktet i checklisten. I denne stilling varmes transponderen op,
så den er klar, når vi på banen, lige før start, stiller transponderen på ON.
I ON stilling sender transponderen de 4 cifre, der er drejet ind i de 4
ruder. Transponderen sender et sekundært svarsignal i mode A (ALFA).
Sættes vælgeren i stillingen ALT, sendes information om flyets højde med
svarsignalet. Det sker dog kun, hvis flyet er udstyret med en encoder, som
forsyner transponderen med oplysninger om flyets trykhøjde (højde i forhold til
1013 HPa). Når transponderen sender oplysninger om højde, siger vi, at den er i
mode C (CHARLI).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 46