Page 73 - Luftfartsret 2021
P. 73
b. luftfartøjet udsættes for fare eller strukturelle fejl, der nedsætter strukturens
styrke eller luftfartøjets flyveegenskaber, og som normalt vil nødvendiggøre
en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller
c. flyet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt.
Flyvehændelse
En begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med
anvendelsen af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne få
indflydelse på sikkerheden forbundet med luftfartøjers anvendelse. Der henvises
til EU Forordning 376/2014, som vi opfordrer til, at man gennemser.
Lufttrafikhændelse
En flyvehændelse, der hovedsagelig relaterer sig til bestemmelserne for lufttrafik-
tjeneste, og hvor luftfartøjer passerer hinanden i en sådan nærhed, eller hvor
andre vanskeligheder forårsaget af mangelfulde procedurer, manglende
efterlevelse af procedurer eller fejl ved hjælpemidler på jorden, resulterer i, at der
opstår en faretruende situation. Der henvises til EU Forordning 376/2014, som vi
opfordrer til, at man gennemser.
Eksempler på flyvehændelser og lufttrafikhændelser
- Risiko for kollision med et luftfartøj, terræn eller andet objekt eller anden
risikabel situation, hvor en afværgemanøvre ikke var påkrævet (kørsel incl.).
- Uautoriseret baneindkørsel, hvor en afværgemanøvre ikke var påkrævet, eller
afkørsel af rullebane, forplads eller standplads.
- Mistet orienteringen i forhold til aktuel position eller et andet luftfartøj eller
orienterings/navigations-problemer, der af sikkerhedsmæssige årsager kræver
ATS-assistance (Air Traffic Service).
- Forkert programmering, opdatering eller indkodning i udstyr, der bruges til
navigations- eller præstations-kalkulationer, eller anvendelse af forkerte data,
der har betydning for flyvningens planmæssige udførelse, herunder fejl på
anvendt GPS-udstyr (Global Positioning System) og i tilhørende databaser.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 73