Page 50 - 2021-luftfartsret_Neat
P. 50
I VFG finder du oplysninger om alle offentlige flyvepladser i Danmark. Også en del
private flyvepladser er nævnt under AD 4 i VFG. Husk, at hvis du flyver til en privat
plads, skal du kontakte pladsens ejer for at få tilladelse til at bruge banen.
Flyvepladskort i VFG
Vi vil nu kigge nærmere på de oplysninger, VFG giver om en ganske almindelig
offentlig flyveplads - her illustreret ved EKVB (Viborg Flyveplads).
Øverst til højre ses bladets nummerering AD2.EKVB – 3 og derunder datoen for
udgivelse. Man kan tjekke datoen i checklisten for at kontrollere, at det er den
nyeste udgivelse, man har.
AD ELEV : 83 betyder, at pladsens officielle højde er 83 fod. Derunder er angivet
koordinater på lufthavnens referencepunkt (ARP) der, hvor de 2 baner krydser
hinanden.
Viborg Radio, med frekvens 123.500 Megahertz, taler dansk. Flight Information
Service (FIS) i området ydes af Karup Approach på den angivne frekvens.
På symbolerne midt i feltet til venstre kan man se, at der på pladsen forefindes
motorflyvning, svæveflyvning og faldskærmsspring.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 50