Page 7 - 2023_Neat
        P. 7
     1.2     ICAO, EASA og national lovgivning om luftfart
               ICAO
               Danmark er, som de fleste lande, medlem af ICAO (International Civil Aviation
               Organisation). Medlemslandene i ICAO vedtog for mange år siden Chicago
               Konventionen. Den består af ca. 100 dele; såkaldte artikler og annekser. Nogle
               af dem kommer vi ind på i det følgende.
               Konventionen skal bl.a.:
                  -    Sikre en kontrolleret og sikker vækst for civilflyvning over hele verden
                  -    Fremme fly-design og drift af fly til fredelige formål
                  -    Fremme trafikregulering og lufthavnsanlægsfaciliteter
                  -    Promovere flysikkerhed internationalt
                  -    Respektere de enkelte medlemslandes suverænitet*
               * de enkelte medlemslandes ”suverænitet” betyder i praksis, at medlemslandene med
               deres underskrift anerkender, at hver stat har fuld og eksklusiv suverænitet over
               luftrummet over landets territorium (landområder og territorial farvand).
               De vedtagne annekser og ”documents” danner grundlag for de enkelte
               landes luftfartslovgivning.
               Om civile fly, stats- og rutefly står der bl.a.:
               Artikel 3: Civile fly og statsfly
                a)  Konventionen gælder kun for civile fly og ikke for statsfly
                b)  Luftfartøjer, som bruges militært eller af toldmyndigheder eller politiet, er pr.
                    definition statsfly
                c)  Intet statsfly fra et medlemsland må overflyve et andet medlemslands
                    territorium uden forudgående aftale
               Artikel 5: Rutefly
                a)  Man er enige om, at fly, som ikke er rutefly, frit skal kunne flyve over eller
                    lande i et andet medlemsland uden at skulle have forhåndstilladelse.
                b)  Hvis det drejer sig om ruteflyvning, skal der foreligge en aftale de enkelte
                    lande imellem.
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023               7





