Page 48 - 2020-færdig_Neat
P. 48

Specielle luftrum, restriktioner

            Når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræver det, kan

            ministeren for Offentlige Arbejder bestemme, at adgangen til luftfart inden for visse

            områder indskrænkes eller forbydes.



            P (Prohibited Area) - Forbudt område
            Et nærmere afgrænset luftrum over en stats territorium eller territoriale farvand,

            inden for hvilket flyvning er forbudt.

            Kommer et luftfartøj ind i et område, hvor luftfart er forbudt, skal luftfartøjet uden

            tøven forlade området og på hurtigste måde underrette vedkommende offentlige

            myndighed samt, såfremt myndigheden ikke giver anden anvisning, uopholdeligt

            lande på nærmeste inden for riget beliggende flyveplads, hvis benyttelse til flyvning

            står åben for offentligheden, og hvor landing er mulig.



            R (Restricted Area) - Restriktionsområde
            Et nærmere afgrænset luftrum over en stats territorium eller territoriale farvand,

            inden for hvilket flyvning kun må foregå på visse nærmere angivne betingelser.

            Generelt må flyvning inden for restriktionsområder kun finde sted efter forud

            indhentet tilladelse fra København ACC eller den ATC enhed, der er angivet for det

            enkelte område (VFG ENR 5.1)



            D (Danger Area) - Fareområde

            Et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der på angivne tidspunkter kan

            forekomme virksomhed, som er til fare for luftfartøjer under flyvning (uden for 3
            sømilegrænsen).



            Forud for enhver flyvning, der vil kunne medføre passage af et D- område, skal

            fartøjschefen søge oplysning om, hvorvidt der på det pågældende tidspunkt er

            virksomhed til fare for luftfarten. Såfremt en sådan virksomhed foregår, bør

            gennemflyvning undgås.









           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            48
   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53