Page 55 - 2020-færdig_Neat
P. 55

Kontrolleret / ukontrolleret flyveplads

            Kontrolleret flyveplads

            En kontrolleret flyveplads er en flyveplads, hvor der udøves flyvekontroltjeneste fra

            et kontroltårn. Sådan en plads ligger i en kontrolzone (CTR). Når man kalder op,

            modtager man instruktioner og tilladelser fra tjenesteenheden, som kaldes Tower

            (TWR). Man må dog køre (taxie) med fly på forpladsen (Apron) uden at kalde op og
            bede om tilladelse, men man må ikke taxie ind på manøvreområdet, før man har

            fået tilladelse.



            Ukontrolleret flyveplads

            På ukontrollerede flyvepladser med radio informerer man på radioen om, hvad man

            foretager sig. Det er vigtigt at se sig godt for, før man taxier ind på en bane.



            Baner og banesystemer

            Baner på flyvepladser kan se meget forskellige ud. Lige fra parallelle asfaltbaner til
            græs eller grusbaner. På godkendte flyvepladser stilles der fx krav til udformning og

            banelængder og styrken på baner.

            Vi skal nu se på baner og banesystemer.






            Herover ses en asfaltbane.

            Baner har numre, som man finder frem til ved at tage banens magnetiske retning og

            dividere med 10.

            Banenumre skal altid bestå af 2 cifre, så når man får et resultat af ovennævnte, som
            kun giver et tal placeres et nul foran. Der afrundes til nærmeste hele tal.



            Ved parallelle baner kaldes den ene bane fx, som ovenfor, bane 09 R (right). Det

            betyder, at hvis vi kommer og skal lande på bane 09R, så vil der nord for denne, og

            på vores venstre side, ligge en bane der hedder bane 09L (left).











           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            55
   50   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60