Page 113 - PPL-2025-9fag
P. 113
Luftfartsret
EASA FCL består i dag af:
▪ Part 1, krav til piloter på flyvemaskine
▪ Part 2, krav til piloter på helikopter
▪ Part 3, helbredskrav
Fordelen ved de nye regler skulle ligge i en harmonisering af fx
pilotuddannelser, så piloter, uden konvertering af certifikater, kan arbejde i alle
lande, som har tilsluttet sig EASA.
1.8.4.2 Definitioner
Flyvetid
Den totale tid fra det tidspunkt, hvor et luftfartøj først bevæger sig ved egen
eller ydre kraft med det formål at starte og indtil det tidspunkt, luftfartøjet er i
ro efter flyvningen.
Nat
Perioden mellem afslutningen på aftentusmørket og begyndelsen på
morgentusmørket, eller den periode mellem solnedgang og solopgang, som er
foreskrevet af vedkommende myndighed (se fx VFG’en).
Privatpilot
En pilot, som er indehaver af et certifikat, der ikke giver indehaveren ret til at
føre et luftfartøj under flyvning mod betaling.
Proficiency-Check
Påvisning af faglig kunnen i forbindelse med rettigheders fortsatte gyldighed
eller fornyelse, herunder mundtlig eksamination som krævet af kontrollanten.
Renewal (Fornyelse)
Den administrative handling, der foretages efter, at en rettighed eller en
godkendelse er udløbet, og som fornyr rettigheden eller godkendelsen for en
nærmere angivet periode, under forudsætning af, at visse nærmere angivne krav
er opfyldt.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 113