Page 457 - PPL-2025-9fag
P. 457
Flyveprincipper
For at se hvordan du skal forholde dig mht. flyvning efter tunge fly, som danner
randhvirvler, så kig i faget operationelle procedurer for nærmere forklaring
eller se de små videoer her.
Den inducerede modstand afhænger af sideforholdet, indfaldsvinklen og
vingens form. Man forsker meget i at lave vinger med så lille induceret
modstand som muligt. Tiptanke og winglets kan formindske dannelsen.
5.3.7.3 Ground-effekt
Ground-effekt er den reducerede aerodynamiske modstand, som et flys vinger
genererer, når de er tæt på en fast overflade.
Ved flyvning i ground-effekten reduceres den inducerede modstand.
Den reducerede modstand, flyet har under start, kan få flyet til at "flyde", mens
det er tæt på jordoverfladen og under den anbefalede stigningshastighed.
Men man kan ikke stige ud af ground-effekten, før man har sikker
stigehastighed! Så sørg for at accelerere flyet før stigning.
Diagrammet her viser effekten
af at flyve i ground-effekt.
Hvis du flyver i en meters højde i
en Cherokee, svarer det til, at ¼
af korden er i to meters højde
svarende til ca. 1/5 af
vingespændet (0,2).
Vi kan se, at det giver en
reduktion i induceret modstand
på 30 %.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 457