Page 86 - PPL-2025-9fag
P. 86
Luftfartsret
1.5.7.3 Banelys
Banelys bruges, når det er mørkt, eller når sigtbarheden er reduceret. Vi kan
tænde lys på ubemandede flyvepladser ved at taste et antal gange med
sendeknappen på en angivet frekvens.
Banekantlys er hvide
Baneendelys er røde
Banetærskellys er grønne
Rullevejs kantlys er blå
Evt. rullevej centerlys er grønne
1.5.7.4 Anflyvningslys
Til hjælp ved visuel anflyvning er nogle baner udstyret med:
- VASIS eller
- PAPI lys
VASIS systemet består af lys anbragt efter hinanden i banens
længderetning.
Lamperne er opbygget således, at når man ser dem fra stor
vinkel, viser de hvidt lys. Bevæger man sig ned i lavere højde, vil
man se lamperne som rød. Så det gælder om at ligge for højt til
den nærmeste lampe og for lavt til den lampe, der står fjernest.
Landingen vil så ske mellem de 2 lamper.
VASIS står for Visual Approach Slope Indicator System.
PAPI systemet (Precision Path Indicator System) består af 4
lamper anbragt ved siden af hinanden.
Lampernes farve, rød eller hvid, fungerer stort set som
ovenfor beskrevet ved VASIS systemet.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 86