Page 418 - PPL-2025-9fag
        P. 418
     Kommunikation
                4.12   Prioritering af meldinger - prioritetsrækkefølge
                Ikke alle meldinger er lige vigtige. Et fly i en nødsituation har mere brug for
                radiofrekvensen  end  flyet,  som  ønsker  at  få  information  om  vinden  på
                lufthavnen.
                Det er grunden til, at man har lavet en prioritetsrækkefølge.
                Højeste prioritet har nødmeldinger.
                Prioritetsrækkefølgen ses herunder
                                1.  Nødmeldinger
                                2.  Ilmeldinger
                                3.  Pejlinger
                                4.  Sikkerhed
                                5.  Meteorologiske meldinger
                                6.  Regularitet
                Prioritetsrækkefølgen huskes lettest som NIPS MR, i udtale Nips Mister.
                Herunder  følger  eksempler  på  meldinger,  der  indgår  under  de  forskellige
                prioriteter:
                4.12.1   Nødmeldinger
                Når en alvorlig og overhængende fare, der kræver øjeblikkelig assistance truer,
                sender man en nødmelding.
                Kun fartøjschefen eller dennes stedfortræder kan foranledige en nødmelding
                afsendt.
                Man kalder op på den frekvens man er på, eller hvis den ikke er egnet, på
                nødfrekvensen 121,5 MHz og der indledes med signalet MAYDAY, om muligt
                udtalt tre gange.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            418





