Page 7 - 2020-generel viden-færdig_Neat
        P. 7
     I stedet for 2 store bolte til fastgørelse af vingerne, bruges nu 16 mindre bolte. Når
            det er lavet på denne måde, kan man tåle, at de 4 bolte knækker. Der er back up i
            konstruktionen. Man inspicerer jævnligt de forskellige dele, og der er fastsatte
            intervaller for inspektion og udskiftning.
            Det fører til vore dages metoder til konstruktion og vedligehold, som er en
            kombination af ”safe life” og Fail Safe” filosofierne. Man har et begreb, som kaldes
            ”damage tolerance.” Damage Tolerance er konstruktionens evne til at modstå
            forventede påvirkninger under tilstedeværelsen af metaltræthed, korrosion og
            skadelig påvirkning, indtil en sådan skade er identificeret gennem inspektioner eller
            fejlfunktioner og repareret igen.
            Vedligehold af fly er afgørende for
            flyvesikkerheden. Gennem
            samarbejde mellem flyfabrikanter,
            flyselskaber og Myndigheden (i
            Danmark Trafik og Byggestyrelsen)
            sikres et højt niveau inden for
            flyvesikkerhed.
            Der er komponentkort på de fleste dele af flyet. På disse kort anføres inspektioner,
            som har været udført.
            Hvis fabrikanten opdager fejl,
            som jævnligt opstår i en
            komponent, udsendes en
            Service Bulletin, som angiver,
            hvornår og hvad der skal
            gøres for gennem inspektion
            og reparation at sikre, at en
            defekt bliver skiftet eller
            serviceret, så hensynet til flyvesikkerhed kan opfyldes.
              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020         7





