Page 125 - PPL-H 2021_Neat
P. 125
8.3 Rotorblade
Når rotoren drejer rundt, udsættes bladene for store påvirkninger. Der er
modstandskræfter og vridningsmomenter. Hastigheden er i tippen nær lydens,
hvilket bevirker store centrifugalkræfter. For at modstå alle disse påvirkninger
fremstilles bladene med største omhu.
8.3.1 Rotorbladets design
Symmetriske profiler, som anvendes til fremstilling af rotorblade, har den
egenskab, at trykcenteret ligger fast, selv om der ændres i indfaldsvinkel.
Aerodynamisk center og trykcenter samt tyngdepunkt ligger i pitchaksen. Se
figuren nedenfor.
Selv om symmetriske profiler er
fordelagtige, når det gælder modstand, er
opdriftcoefficienten ikke maksimal, og den
relativt skarpe forkant tillader normalt ikke
store indfaldsvinkler før stall.
Konstruktionen af bladene
betyder meget for
opdriften, som det ses af
figuren her.
Det ideelle bladkonstruktion er et blad, hvor bladets opdriftsmønster er næsten
parallelt med rotorbladet.
Rotorer med relativ lille diameter og/ eller relativ lav omdrejningstal har mindre
problemer end rotorer med stor diameter og/ eller højt omdrejningstal.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 125