Page 12 - PPL-2025-9fag
P. 12
Luftfartsret
c) Intet statsfly fra et medlemsland må overflyve et andet medlemslands
territorium uden forudgående aftale
Artikel 5: Rutefly
a) Man er enige om, at fly, som ikke er rutefly, frit skal kunne flyve over
eller lande i et andet medlemsland uden at skulle have
forhåndstilladelse.
b) Hvis det drejer sig om ruteflyvning, skal der foreligge en aftale de
enkelte lande imellem.
Artikel 10: Landing på toldlufthavne
Enhver stat kan kræve, at fly, der ankommer til dets territorium, lander på en
toldlufthavn, medmindre flyet har tilladelse til at overflyve uden landing.
Ligeledes kan det kræves at afgående fly starter fra en toldlufthavn.
Artikel 11:
Ethvert luftfartøj skal følge regler og operationelle procedurer, der gælder i det
land, de overflyver.
Artikel 12:
Enhver stat skal sikre sig et fly, der opererer indenfor dets territorie eller fly, der
bærer landets registrering, hvor end de måtte befinde sig, følger
lufttrafikreglerne. Over øde områder gælder ICAO-reglerne. Hver stat skal straffe
lovbrydere.
Artikel 22:
Enhver stat skal muliggøre flyvninger mellem medlemslande og modvirke unødig
forsinkelse, især med hensyn til told-, immigration- og karantænebestemmelser.
Det kræves, at fly, som overflyver en anden stats territorium, medfører en pilot
- så ikke noget med herreløse fly (eller dameløse).
Artikel 24:
Fly, som ankommer til et medlemsland, skal sikres midlertidig fritagelse for
told. Brændstof, olie og reservedele og almindeligt udstyr, der er ombord ved
ankomst og igen er ombord ved afgang, skal fritages for told.
12
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025