Page 139 - PPL-2025-9fag
P. 139

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                De røde blodlegemer - transporterer ved hjælp af hæmoglobin (protein) ilt til

                kroppens organer.


                De hvide blodlegemer - er de hovedansvarlige celler i kroppens immunforsvar.

                De  reagerer  mod  fremmede  organismer  og  »dræber«  dem.  De  hvide

                blodlegemer er altså både kroppens »dræbere« og »skraldemænd«.

                Blodpladerne - bliver aktive, når vi får et sår, og der går hul på blodkar og væv.

                Blodpladerne  danner  hurtigt  en  prop  i  hullet  og  aktiverer  de

                koagulationsfaktorer, der får blodet til at størkne og danne sårskorpe.

                Plasma  -  er vand, som blodcellerne flyder rundt i. Plasma  indeholder salte,

                næringsstoffer,  transportmolekyler,  signalstoffer  og  antistoffer.  Herudover

                sørger plasma for, at blodet ikke bliver for tykt, så hjertet ubesværet kan pumpe

                det rundt i kroppen.




                2.3.3.3    Hæmoglobin


                Det er hæmoglobin, en del af de røde blodlegemer, som er iltbærere. Der er
                forskel fra menneske til menneske på hæmoglobinindholdet i blodet.


                Hæmoglobin spiller en central rolle i transporten af ilt fra lungerne til vævene

                og kuldioxid fra vævene tilbage til lungerne.

                Flyvning i store højder kan påvirke kroppens evne til at få nok ilt, og her spiller

                hæmoglobin en vigtig rolle i at sikre, at kroppen får den nødvendige ilt.


                Hvis man har et lavt hæmoglobinniveau (som ved anæmi), kan det gøre det

                sværere for kroppen at få nok ilt under flyvning.


                Cykelryttere og andre sportsfolk har stort indhold. Folk, som bor i bjergene, har
                også højere hæmoglobinindhold i blodet.


                Hvis du ryger, er en del af dit hæmoglobin optaget af kulilte. Kulilte er 200 gange

                lettere end ilt og optager derfor pladsen i blodkredsløbet lettere end ilt, hvilket

                forhindrer tilførsel af ilt!




                Tilbage til indholdsfortegnelse



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            139
   134   135   136   137   138   139   140   141   142   143   144