Page 146 - PPL-2025-9fag
P. 146
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.4 Menneskets fysiologi (Menneskelig ydeevne 2 - 3 videoer)
For at få en grundlæggende forståelse af menneskelig ydeevne, er vi nødt til at
vide lidt om, hvordan vi mennesker er sammensat.
Det er lidt mere kompliceret, end man først antager – 2 arme, 2 ben, en krop
og et hoved. Lad os kigge på det.
For at vi kan bevæge arme og ben, kræves et motorisk system, eller et
bevægelsessystem. Hjernen overvåger, om bevægelsen foregår i de rigtige
retninger og med den rigtige koordination tidsmæssigt og positionsmæssigt.
Nogle funktioner, fx at cykle, er så automatiserede gennem træning, at vi kan
udføre funktionerne uden den store tankemæssige virksomhed. Andre
funktioner, fx at skulle lande et fly, kræver så mange korrektioner og
vurderinger, at vi skal henlede al vores mentale kapacitet på udførelse af
opgaven.
Alt dette styres af hjernen og nervesystemet. Hjernen er det overordnede
system.
Rygmarven binder centralnervesystemet sammen med nervesystemet ude i
kroppen, de sensoriske og motoriske nerver.
Efter dette lille afsnit følger et afsnit om sanserne, der forsyner hjernen med
oplysninger, som giver os et sansemæssigt billede af situationen.
Sammen med dette kan hjernen komme frem til et kognitivt billede af
situationen – måske forstyrret af sansemæssige illusioner.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 146