Page 183 - PPL-2025-9fag

Menneskelig ydeevne og begrænsninger

Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig under tryk. Når

dykkeren påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det omgivende tryk,

og kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud.

Sker opstigningen hurtigere, end den optagne kvælstof kan frigives, vil

kvælstoffet danne bobler i blod og væv (ligesom en sodavandsflaske, der åbnes

for hurtigt).

Det overraskende er, at efter sådan en dybdedykning er følsomheden for

dykkersyge så stor, at man selv under flyvning i trykkabine kan blive ramt af
dykkersyge.

Når kvælstof frigives i kroppen, mærker man prikken under huden og i leddene.
Især ved skuldrene og albuer og knæled.

Tilstanden kaldes ”dekompressionssyge”.

Holder man sig til dykning med ren ilt eller snorkel er der ingen problemer.

På dykkerskolerne læres, at dykning

mindre end 10 meter medfører

flyvepause i 12 timer, og 10 meter og

mere medfører pause i 24 timer før

flyvning – selv med trykkabine.

2.6.6.7 Kvælstofforgiftning

Bemærk, der findes en anden fare ved dykning i større dybder. Den kaldes

”nitrogenforgiftning” (kvælstofforgiftning) og har ikke noget med almindelig

”dykkersyge” (dekompressionssyge) at gøre.

Kvælstofforgiftning kaldes også nitrogenforgiftning eller dykkerrus. Den opstår

uden varsel ved dykning dybere end 20 meter. Risikoen stiger voldsomt ved 30

meter, og ved 40 meter er den rigtig stor.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 183