Page 381 - PPL-2025-9fag
P. 381

Kommunikation


                4.6.2   Det fonetiske alfabet


                Nu  tænker  du  måske  -  hvad  er  det  for  noget

                lykkehjulssnak med de bogstaver?

                Det er såmænd det, der kaldes ”det fonetiske alfabet”.


                Herunder ses det Fonetiske alfabet.

                        Fonetisk       Udtale                   Fonetisk         Udtale

                   A    Alfa           AL FAH              P    Papa             PAH PAH
                   B    Bravo          BRAH VOH            Q    Quebec           KEH BECK
                                       CHAR LEE eller
                   C    Charlie                            R    Romeo            ROW ME OH
                                       SHAR LEE
                   D    Delta          DELL TAH            S    Sierra           SEE AIR RAH

                   E    Echo           ECK OH              T    Tango            TANG GO
                                                                                 YOU NEE FORM eller
                   F    Foxtrot        FOKS TROT           U    Uniform
                                                                                 OO NEE FORM
                   G    Golf           GOLF                V    Victor           VIK TAH
                   H    Hotel          HOH TELL            W    Whiskey          WISS KEY

                   I    India          IN DEE AH           X    X-ray            EKCS RAY
                   J    Juliett        JEW LEE ETT         Y    Yankee           YANG KEY

                   K    Kilo           KEY LOH             Z    Zulu             ZOO LOO
                   L    Lima           LEE MAH             Æ    Ægir             ÆGIR
                   M    Mike           MIKE                Ø    Øresund          ØRESUND

                   N    November       NO VEM BER          Å    Åse              ÅSE
                   O    Oscar          OSS CAH


                Det fonetiske alfabet er du nødt til at lære udenad. Øvelse gør mester - træn fx

                når du kører bil, ved at underholde medpassagererne med at sige: ”Der har vi

                sørme en SIERRA KILO OSKAR DELTA ALFA” (en Skoda).




                Som du måske bemærkede på forrige side, lavede vi opkald til Herning Radio,

                hvor vi præsenterede os som OY-CTZ (OSKAR YANKEE CHARLIE TANGO ZULU).


                Da  Herning  Radio  svarede  tilbage,  kaldte  han  os  OYCTZ,  altså  hele  vores

                registrering  blev  gentaget.  Det  sker,  for  at  der  skal  være  sikkerhed  for,  at

                stationen har modtaget vores korrekte kaldesignal, og der ikke opstår fejl ved

                forvekslinger med andre signaler.

                Efterfølgende kan Herning Radio vælge at forkorte kaldesignalet til O-TZ.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            381
   376   377   378   379   380   381   382   383   384   385   386