Page 418 - PPL-2025-9fag
P. 418
Kommunikation
4.12 Prioritering af meldinger - prioritetsrækkefølge
Ikke alle meldinger er lige vigtige. Et fly i en nødsituation har mere brug for
radiofrekvensen end flyet, som ønsker at få information om vinden på
lufthavnen.
Det er grunden til, at man har lavet en prioritetsrækkefølge.
Højeste prioritet har nødmeldinger.
Prioritetsrækkefølgen ses herunder
1. Nødmeldinger
2. Ilmeldinger
3. Pejlinger
4. Sikkerhed
5. Meteorologiske meldinger
6. Regularitet
Prioritetsrækkefølgen huskes lettest som NIPS MR, i udtale Nips Mister.
Herunder følger eksempler på meldinger, der indgår under de forskellige
prioriteter:
4.12.1 Nødmeldinger
Når en alvorlig og overhængende fare, der kræver øjeblikkelig assistance truer,
sender man en nødmelding.
Kun fartøjschefen eller dennes stedfortræder kan foranledige en nødmelding
afsendt.
Man kalder op på den frekvens man er på, eller hvis den ikke er egnet, på
nødfrekvensen 121,5 MHz og der indledes med signalet MAYDAY, om muligt
udtalt tre gange.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 418