Page 42 - PPL-2025-9fag
P. 42
Luftfartsret
Dog skal den bane, vedkommende lufttrafiktjenesteenhed har fastsat som
bane i brug, benyttes, medmindre hensynet til sikkerheden medfører, at en
anden bane må anses for værende at foretrække.
Hvis piloten ikke kan bruge bane i brug, må han anmode om en anden bane
for landing, og lufttrafiktjenesteenheden skal så, når muligt, give tilladelse
til landing på denne bane.
1.4.2.3 Landingsrunden
Når man nærmer sig en flyveplads, skal man holde sig fri af denne, medmindre
man er kommet for at lande.
Man er pligtig til at starte og lande mod vinden medmindre sikkerhedssyn gør,
at man lander i modsat retning.
Et luftfartøj, der manøvrerer på eller i nærheden af en flyveplads, er pligtig til
at:
- Iagttage al anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af
sammenstød
- Følge eller holde sig klar af trafikrunden
- Foretage alle drej, under indflyvning til landing og efter start, til venstre,
medmindre anden instruktion er modtaget fra lufttrafiktjenesteenheden,
eller andet er foreskrevet af Trafikstyrelsen.
Her ses trafik-
runden til en
flyveplads.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 42