Page 489 - PPL-2025-9fag
P. 489
Flyveprincipper
5.7.6 Rorafbalancering
Næste side ses flyets manøvreorganer. For at gøre flyene manøvredygtige og
give piloten god kontrol over flyet, afstemmes og trimmes rorene indbyrdes.
Til dette anvendes:
- aerodynamisk afbalancering
- fast trimklap
- servoklap
- antiservoklap
Vi skal nu kigge på disse en efter en.
5.7.6.1 Faste trim-klapper
Bag på sideroret og bag på højderoret er anbragt små metalplader, som kan
bukkes, så de finjusterer flyet, så piloten kortvarigt kan slippe rorene, uden at
flyet ændrer flyvestilling.
Disse små metalplader kaldes faste trimklapper.
5.7.6.2 Aerodynamisk afbalancering
Her ses aerodynamisk afbalanceret
højderor, som vi har på fx en Cessna 172.
Den del af roret, som er foran
hængselslinjen hjælper med til at lette
pilotens træk i rattet.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 489