Page 597 - PPL-2025-9fag
P. 597
Operationelle procedurer
Hvis banen er ensartet dækket, kan der være opgivet et enkelt tal for hele banen.
Hvis der er 3 tal opgivet, så er det banen med det mindste banenummer, tallene
refererer til.
Hvis det fx var EKHG, så vil det være bane 09, første ciffer er så første 3.del af
bane 09, næste ciffer den midterste 3.del, sidste ciffer er sidste 3.del af bane 09.
6.10.2.3 ATC
Fortæller i klart sprog om banetilstand.
6.10.2.4 Andre luftfartøjer / piloter
Piloter kan opleve tilstande, som er anderledes end de opgivne tilstande.
Hvis en pilot møder forhold, der kan være til fare for andre fly, skal han advare
om dette i form af en AIREP - en rapportering af forhold, som kan udgøre en fare
for andre fly.
6.10.3 Aquaplaning
Du kender det måske fra bilkørsel. Man mister pludselig vejgrebet, når man kører
på en vej dækket af et lag vand.
Dette fænomen kan vi også opleve, når vi bevæger os på en landingsbane i et fly.
Lander man på en våd græsbane, kan det være svært at se fugtige og bløde
områder. Man mister bremsevirkning og kan let ende med at kure sidelæns og
miste kontrollen over flyet.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 597