Page 636 - PPL-2025-9fag
P. 636

Flyvepræstation og planlægning


                Vi skal gennemgå forberedelse til en flyvetur med indsamling af oplysninger og

                udførelse  af  beregninger.  Vi  vil  kigge  på  ting,  du  har  lært  i  navigation  og

                meteorologi,  samt  anvende  regler  fra  luftfartsret  og  procedurer  fra  faget

                operationelle procedurer.


                Så dette er en krævende del, hvor viden fra andre fag skal tages i anvendelse.
                Derfor er dette fag nok også det sidste, du skal gå til prøve i.




                7.9.1     Flyvningens forberedelse


                Der er mange overvejelser man skal gøre sig, før man sætter sig i flyet med den

                hensigt at flyve.


                Man  må  vælge  sin  rute  ud  fra  forskellige  luftrums-overvejelser,  indhente

                vejroplysninger, indtegne ruten på kortet, lave forskellige beregninger, osv.




                7.9.1.1    Vejr


                Vejret er et af de vigtigste, men også mest uforudsigelige elementer ved enhver
                flyvning.


                Det vejr, vi må flyve i, skal opfylde forskellige minima. Det er derfor nødvendigt

                at skaffe sig oplysning om, hvordan vejret er og vil blive.


                Du skal vide, hvad vejret er og vil blive:

                      -  på pladsen, hvor du letter
                      -  på ruten

                      -  på bestemmelsesstedet

                      -  på den flyveplads, du har valgt som alternativ landingsplads

                Oplysninger om vejret kan fås:

                      -  ved  henvendelse  til  en  flyvevejrtjeneste  enten  personligt  eller  via

                          Internettet

                      -  flyvevejrtjenesten (ved alle større lufthavne)
                      -  www.northavimet.com




                Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            636
   631   632   633   634   635   636   637   638   639   640   641