Page 248 - 2023_Neat
P. 248
Profiler udformes forskelligt ud fra hvilken performance, man ønsker.
Hvis man ønsker en vinge til et fly, der kommer i luften ved relativ lav fart, er det
profilformen vist ovenfor med stor opdrift.
Profilet i midten yder mindre opdrift ved samme fart, men der er altså også mindre
profilmodstand, så vi kan opnå en højere topfart.
Profilet længst til højre er symmetrisk og det giver mulighed for at flyve med
hovedet nedad. Bruges ved højtydende fly til kunstflyvning (aerobatic).
I flyvning er vi meget glade for opdriften og gør, hvad vi kan for at holde
modstanden på det laveste mulige niveau.
For at kunne sammenligne profiler, har man givet de forskellige linjer navn:
- Indfaldsvinklen - vinklen mellem
korden og den frie vind.
- Indstillingsvinklen (ikke vist) -
vinklen mellem korden og
flyets længdeakse, har kun
betydning ved konstruktion
af flyet.
- Korden - den længste linje
fra forkanten til bagkanten af
profilet.
- Midterlinjen - en linje (krum) midt mellem vingens over- og underflade.
- Profiltykkelsen - tykkelsen af profilet på det tykkeste sted, angivet i % af korden.
- Krumningen - midterlinjens største vinkelrette afstand fra korden. Måles i % af
korden.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 248