Page 518 - 2023_Neat
P. 518
1:60 Reglen
Reglen går ud på, at hvis man har tilbagelagt en
strækning på 60 (det kan være kilometer eller en
hvilken som helst enhed), og man er kommet 1 enhed OFF Track, så er man 1° OFF
Track. Hvis man er 5 enheder OFF Track, så er man 5° OFF Track, og så videre.
Hvis man har tilbagelagt en distance på 30 km og er 2 km nord for den planlagte
rute, så vil man ved passage af 60 km være det dobbelte af 2 km = 4 km nord for
ruten. Man har altså en afvigelse på 4° fra den planlagte rute.
Lad os se et eksempel:
Du er på en flyvetur efter 20 NM kommet 1 NM ud af kurs. Hvor mange grader er du
så OFF Track?
For at regne det ud, skal du finde ud af, hvor mange NM du er OFF Track, når du
passerer 60 NM. Lidt hovedregning vil medføre, at hvis det var 1 NM ved 20 NM, så
er det 2 NM ved 40 NM og 3 NM ved 60 NM. Man vil altså efter 60 NM være 3 NM
OFF Track. Det svarer til, at man har fløjet 3° for langt til venstre.
Opgave: Du befinder dig ved A. Beregn hvor
mange grader, du skal ændre kurs til højre for
nøjagtigt at ramme B.
o
Løsning: Du var jo 3 til venstre fra den planlagte kurs. Hvis du korrigerer 3° grader vil
du komme til at flyve parallelt med det
planlagte track. Da du nu starter din
korrektion er du ved 20 NM og du er 1 NM
OFF track. Du har altså 40 NM til de 60
NM. Dvs at du har 40 NM til at komme 1 NM til højre. Det svarer til, at ved 60 er der
60/40 = 1,5 NM. Du skal altså yderligere 1,5° til højre. Du skal altså lave en
o
o
korrektion på 3 + 1,5 = 4,5° til højre.
Billedet herover viser, at når vi kommer 60 vandret fra A (dvs. efter en korrektion på
o
3 ), så vil afstanden ned til den blå stiblede linje være 1,5 NM, altså 1,5°
518
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023