Page 19 - 2020-MYB-færdig_Neat
P. 19

Hjernen sorterer, sammenligner og holder oversigt over tidligere sanseoplevelser og

           giver besked om, hvad der skal gøres, eller hvordan der skal reageres på stimuleringen.

           Dette er en ubevidst proces, som foregår, uden at vi er klar over det, og som derfor

           ikke lægger beslag på vores mentale kapacitet på samme måde, som hvis vi befandt os

           i en kritisk situation og måtte tage en beslutning.

           Perception er et centralt begreb inden for flyvepsykologi. For at få overblik over hvad
           begrebet indebærer, kan nedenstående figur anvendes.



           Som vist på figuren

           bliver vores sanser

           stimuleret af en eller

           flere former for fysiske

           stimuli. Det kan være

           ændringer

           i omgivelserne: lyd-, lys- eller tryk-forandringer, at nogen stiller et spørgsmål, som det
           forventes, at man tager stilling til, eller ved at der sker ændringer i instrumenterne i

           cockpittet.

           Disse stimuli påvirker vores sanser. Hver sans har sit eget ”lager”, hvor informationen

           bliver lagret en kort tid. Selve perceptionsprocessen indebærer, at fysiske stimuli bliver

           omdannet til meningsfuld information. Hvor meningsfuld informationen bliver,

           afhænger af, hvad vi tidligere har lagret af information om emnet. Hvis det er et emne,

           vi har stor erfaring med, er det en simpel sag for systemet at finde information frem.

           Det stiller ikke store krav til vores mentale kapacitet, og således er vi hurtigt klar med

           en løsning.
           Sker stimuli derimod inden for et område, som vi har ingen eller ringe erfaring med, vil

           selve processen tage længere tid og lægge beslag på mere kapacitet end i det før nævnte

           tilfælde.



           Systemet er ikke perfekt. Det sker, at vi får en stimulering, vi tror, vi har oplevet mange

           gange før, og som vi allerede har dannet os en mening om. Dette bevirker, at vi kan

           komme til at trække information ud af stimuleringen, som bekræfter det, vi forventer,

           og følgen er, at vi overser små ændringer i stimuleringen.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            19
   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24