Page 195 - 2022_Neat
P. 195
3.8 Fronter
En front er en grænseflade mellem to luftmasser med forskellig temperatur og
/ eller fugtighed. På grund af de forskellige fysiske egenskaber vil de to
luftmasser være utilbøjelige til at blande sig med hinanden. Grænsefladen kan
antage to hovedformer:
- varmfront
- koldfront
Ved varmfronter presser den varme luft
på den kolde, men da den kolde luft er
tungere, vil varmluften glide op over den
kolde luft. Der dannes en skrånende
grænseflade. Herved løftes luften op og
fortættes til nedbør eller tåge.
Ved koldfronter trænger kold luft ind
under den varme luft. Den varme luft
løftes i nogle tilfælde til
kondensationsniveauet, så den bliver
ustabil og ved egen kraft fortsætter opad
og danner byge- eller evt. tordenskyer.
Se animation af udviklingen af varm- og koldfront her:
https://www.youtube.com/watch?v=huKYKykjcm0
Symboler
Inden vi går videre, skal du vide lidt om de
symboler, vi bruger i forbindelse med
fronter; du er allerede stødt på symboler på
nogle af de foregående billeder.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 195