Page 202 - 2022_Neat
P. 202
3.9 Farligt flyvevejr (Meteorologi 5 - 2 videoer)
Når vi taler om farligt flyvevejr, tænker vi oftest på de dramatiske vejrfænomener,
som kan være til skade for IFR flyvninger.
Her er det ikke sigtbarhed og lave skyer, som udgør den største fare, men isning,
torden og turbulens.
Når disse ting er på ”menuen”, er langt størstedelen af VFR piloter fornuftige nok
til at lade flyet stå i hangaren.
Det er værre, når vejret bare er præget
af lave skyer og dårlig sigtbarhed. Ofte
undervurderer piloten vejrets farlighed
og overvurderer egne evner til at flyve i
det pågældende vejr.
Man har via. lovgivningen fastsat værdier
for, hvor dårligt vejret må være, før man
ikke lovligt må flyve. Men det er absolut
ikke alle privatpiloter, som evner at flyve
i vejr med de tilladte værdier. Vi vil nu
kaste blikket på det vejr, som er farligt,
også for den professionelle del af
flyvning.
Her ses de hovedformer for farligt vejr, vi i
dette afsnit vil beskrive.
CB aktivitet er farligt under alle flyvningens faser: start, enroute og landing.
Kraftig turbulens er også farlig under alle faser af flyvning.
Vejr med kraftig isning er primært farligt enroute, men kan jo også give glatte
baner med dårlig bremsevirkning.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 202