Page 190 - PPL-2025-9fag
P. 190
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
Man kan skifte opmærksomhed med vilje (fx når man holder øje med nogen
eller noget) eller automatisk (fx når en pludselig støj påkalder sig
opmærksomheden).
I nogle situationer kan kravene til opmærksomhedskapaciteten være meget
store, det kan man fx opleve, hvis man arbejder i et åbent kontorlandskab, hvor
man hele tiden skal ignorere støj.
Man kan dele sin opmærksomhed mellem forskellige aktiviteter, fx kan man
køre bil og samtidig have en diskussion med sin medpassager.
Deler man sin opmærksomhed mellem forskellige opgaver på samme tid, ligger
det ekstra beslag på hjerneressourcerne.
2.7.2.2 Opmærksomhed og læring
Opmærksomhed er absolut nødvendig for indlæring. For at kunne lære noget
nyt skal man være tilpas opmærksom på vigtige passager i en bog, eller hvad
en ekspert eller en lærer har at sige.
Uden opmærksomhed ville man have særdeles svært ved at lære og huske nye
færdigheder!
2.7.2.3 Opmærksomhed og alder
Efterhånden som man bliver ældre, bliver opmærksomhedsressourcerne færre,
mens sensitiviteten overfor støj og forstyrrelse bliver større. Det betyder, at
man med alderen kan blive mindre effektiv, når man skal lave flere ting på
samme tid.
2.7.2.4 Forbedring af opmærksomhedsfærdighederne
Hverdagslivet stiller krav til flere forskellige former for opmærksomhed. Det
kræver en tilpas mængde træning at forbedre de forskellige opmærksomheds-
former.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 190